Ahk

13 december 2007 23:44

Spørgsmålet er vel hvad det vil sige at "kunne" et sprog?

Mange danskere tror at de er vældig skrappe til engelsk. Virkeligheden er ofte en anden!

De unge der har haft fransk eller tysk i folkeskolen og i gymnasiet/HF, når i reglen ikke særlig langt (måske til dels pga. bristen på almen sprogforståelse?), og meget af det lærte glemmer de igen.

Mange menneskers kundskaber i modersmålet er ikke for gode. Omkr. 20 % af Danmarks befolkning har således alvorlige læse- og staveproblemer. En endnu større del er ikke i stand til at formulere sig bare nogenlunde korrekt på skrift. Internettet er fuldt af eksempler på dette. Det er desværre yderst sjældent at man finder en personlig blog eller netside der er affattet i et bare nogenlunde godt og fejlfrit sprog.

Sprogkvinden Jeanette Serritzlev skriver i tidsskriftet "Budstikken" nr. 4, december 2007:

"Kunne det tænkes, at det ville være en hjælp til tilegnelse af fremmedsprog på højt plan, at man havde en større forståelse for sit eget sprog? At det er en fornuftig investering at prioritere dansk, herunder grammatikken, fordi det giver et godt – nødvendigt – grundlag for at kunne lære det på et andet sprog?

Når jeg har undervist i skriftlig dansk, har jeg flere gange oplevet, at udgangspunktet var forkert – eller måske rettere, at grundlaget ikke var i orden. Jeg har forsøgt at forklare, hvorfor hjemmesideredigeringsprogram er i ét ord ud fra reglerne om, at sådan skriver vi navneord på dansk. Nemt nok, ikke? Det hjælper blot ikke, når den, der skal forstå det, ikke ved, hvad det er. Lignende problemer må pågældende få, når det gælder engelsk. Det handler bare om, hvornår niveauet bliver højt nok".

Det er selvsagt vigtigt at danskerne er gode til sprog, herunder udenlandske sprog (og også gerne andre end dem der er "penge" i for tiden! Hvorfor studerer så få deres nordiske søstersprog, norsk, svensk, islandsk, færøsk, grønlandsk og finsk?), men jeg tror ikke en døjt på politiske forsøg på at gøre danskerne egentlig tosprogede.

Dansk skal fortsat være hovedsproget i Danmark (som svensk i Sverige mv.), ligesom dansk forsat bør være (eller atter blive) hovedsproget inden for det politiske liv, uddannelsesinstitutionerne, forskningen, næringslivet etc. - altså på alle væsentlige samfundsområder.

Man bør gøre sig klart at den megen tale om to- eller flersprogethed mange gange blot er et skalkeskjul for en øget overgang til engelsk f.eks på de højere uddannelser.