Nordisk konference om sprogbrug, sprogholdninger og sprogpolitik

I dagene 4.-6 september 2008 inviterede Nordens Sprogråd og Dansk Sprognævn til nordisk konference om sprogbrug, sprogholdninger og sprogpolitik på Marienlyst i Helsingør.

De overordnede temaer for konferencen var dels "mulighederne for at virkeliggøre de nordiske uddannelsesministres deklaration om nordisk sprogpolitik fra 2006", dels det fællesnordiske projekt "Moderne importord i Norden", der har til formål at lave en sammenlignende undersøgelse af hvordan moderne importord behandles i sprogene i Norden, og at skaffe indsigt i sprogholdninger til importord i Norden.

De nordiske sprogmøder er ikke en udløber at den aktuelle sprogpolitiske debat i Norden, de er en del af den. Faktisk var årets møde i Helsingør nr. 55 i rækken af nordiske sprogmøder.

Efter at direktør i Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, havde budt velkommen, og formanden for Nordens Sprogråd, Olle Josephson, havde konstateret at det gælder om at forene videnskab, politik og praktisk handling, åbnede afdelingschef i Kulturministeriet, Jesper Hermansen, formelt sprogmødet.

Jesper Hermansen sagde bl.a at den danske regering som følge af den sprogpolitiske redegørelse fra 2004 allerede har taget flere initiativer til styrkelse af det danske sprog. Bl.a har man styrket Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, eksempelvis udviklingen af sprogportalen Sproget.dk. Kulturministeriet har også satset på at styrke det digitale beredskab i Dansk Sprognævn gennem midler til en storstilet digitalisering af Sprognævnets samlinger, og også i Sprog- og Litteraturselskabet foregår der en omfattende digitalisering og fremtidssikring af dansk litteratur og danske ordbøger. Jesper Hermansen var videre af den opfattelse, at spørgsmål om sprog, kultur og kommunikation i en mere og mere globaliseret verden bliver stadig mere påtrængende, og at der i stigende grad efterlyses løsninger på de udfordringer, den sproglige mangfoldighed og kompleksitet stiller os overfor.

Professor Niels Davidsen-Nielsen, formand for Dansk Sprognævn, konstaterede at den nordiske sprogforståelse, det umistelige, ikke havde det godt. Niels Davidsen-Nielsen anbefalede at man fokuserede på hvad der gik tabt i den nordiske kommunikation og sprogforståelse, hvis man i stigende grad går over til at kommunikere indbyrdes på engelsk. Som uheldigt eksempel blev nævnt holdningen i Ungdommens Nordisk Råd, at indholdet er det vigtigste, ikke sproget. En broforbindelse kan forstås konkret og symbolsk, der er bygget en fysisk bro, men det er vigtigt at fastholde en sproglig og kulturel bro også.

Professor Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, talte om den nordiske sprogkonvention, om sproganvendelsen på universiteterne og om globaliseringens konsekvenser for det danske sprog: “Globalisering kræver penge til sprog”. Jørn Lund er ikke imod engelsk på universiteterne, for “kun en tåbe tager ikke en del af sin uddannelse på engelsk”. Men det gode vil ikke bare sejre, man er nødt til at regulere og stille krav.

Jørn Lund refererede fra arbejdet med rapporten Sprog til tiden fra foråret 2008. Jørn Lund håber at den opfølgende konference (2. oktober 2008) kan føre frem til en række anbefalinger i enighed. Jørn Lund havde en række konkrete anbefalinger i forlængelse af sprogkonventionen:

• Tag konsekvensen af deklarationens anbefalinger. Det koster penge, men pengene er givet godt ud.
• Styrk nabosprogsundervisningen ved at kræve repræsentation af nordiske tekster og nordiske emner i eksamensspørgsmålene.
• Udbyd nabosprogs- og sprogpilotkurser for gymnasie- og seminarielærerne.
• Indret universitetslovgivningen, så den sikrer undervisning på nordiske sprog og udvikling af en nationalsproglig fagterminologi.
• Foretag en årlig kontrol, og udarbejd en tilstandsrapport.
• Opret sprogcentre på alle universiteter.
• Fasthold den fremmedsproglige diversitet.

Styrk kendskabet til sprogets betydning for samfundslivet og for hvert enkelt menneskes bevidsthedsliv og identitet.

Lektor Karen M. Lauridsen, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, var inviteret til at spille rollen som klassens uartige dreng. Det vidste alle, også Karen Lauridsen. Karen Lauridsen ønsker mere og bedre dansk, Karen Lauridsen ønsker mere og bedre fremmedsprog, og Karen Lauridsen ønsker sprogpolitikker for universiteterne.

Faktisk er Karen Lauridsen drivkraften bag Rektorkollegiets (nu: Danske Universiteters) anbefalinger til sprogpolitikker. Men centralt fastlagte, bindende bestemmelser for universiteternes anvendelse af sprog ønsker Karen Lauridsen ikke: “Målgruppen og kommunikationens formål er afgørende for sprogvalget!” Karen Lauridsen har beskæftiget sig indgående med problemstillingen i European Language Council. Desværre blev der ikke tid til at diskutere problemstillingen i dybden. Talelysten var stor og tiden var knap.

Jørgen Christian Wind Nielsen

Dansk Sprognævn - http://www.dsn.dk

Moderne importord i Norden - http://moderne-importord.info

Nordisk sprogpolitik - www.nordisk-sprakrad.no/aktuelt.htm

Deklaration om nordisk sprogpolitik - http://www.norden.org/pub/sk/showpub.asp?pubnr=2007:746&lang=1

European Language Council - http://www.celelc.org/ 

(Denna rapport är hämtad från Modersmålskredsens blogg)

Från
    Kom ihåg mig
URL

Säkerhetskod
     

Kommentar

Är någon förvånad över ytterligare en stor fadäs på den koloniala språkbytesskolan IES? Inte jag!   Barnporrskandalen är bara en i raden av en aldrig sinande ström av missförhållanden som grasserar bakom IES fisförnäma kuliss av "engelsk privatsk...

Dagens Nyheter berättar:   ”Under en budgetdebatt i den finska riksdagen höll Antti Lindtman, partiledare för det socialdemokratiska SDP, ett tal och sade ett par meningar på svenska.   Då avbröts han av Jenna Simula, ledamot från det h...

Varför säger vi ”ramaskri” eller ”bärsärkagång”? Testa om du kan ursprunget till de här svenska talesätten. Testet utgår från boken ”Svenska uttryck och deras ursprung” av Kerstin Johanson.   Gör testet här! ...

Denna text har hämtats från Svenska Yle i Finland, men råden är lika giltiga i Sverige:   ”Ska du skriva skrivkompetensprovet i modersmål på fredag? Eller skriver du annars ofta texter och vill ha råd? Här får du några tips! När vi sätter...

Inför planerna att Tele 2 Arena ska byta namn till 3 Arena ordnade Svenska Dagbladet en läsarundersökning. Denna visade att läsarna gjorde tummen för arenanamn, som har anknytning till företagsnamn, i synnerhet telefonbolag:   ”Köpta namn v...