Dialekt.dk, en sida som är knuten till Köpenhamns universitet, innehåller ett intressant referat av den informella hierarki av främmande språk, som mer eller mindre spontant vuxit fram i Danmark, och som naturligtvis är tidsbunden. Det finns säkert en liknande hierarki i Sverige, även om jag inte känner till någon konkret undersökning:

 ”Sprogprofessor J. Normann Jørgensen har undersøgt minoritetssprogene i Danmark, og hans konklusion er at disse minoritetssprog er inddelt i et klart hierarki. De fremmede sprog som kommer til Danmark, vurderes nemlig meget forskelligt. Normann Jørgensen har skrevet en artikel om disse sproghierarkier og nogle af deres konsekvenser.  

Den følgende tekst er et referat af Normann Jørgensens tekst. Officielt bliver tosprogethed accepteret og respekteret, men i praksis er det altid majoritetssproget (dansk) som vinder i næsten alle offentlige sammenhænge – specielt i skolen.

Jørgensen beskriver hvordan fremmedsprog – talt af tosprogede i Danmark – kan placeres på en hitliste ud fra hvordan disse sprog omtales i den offentlige debat, og ud fra hvordan sprogene bedømmes i forhold til majoritetssproget dansk.

Og i bunden af hierarkiet findes sprog som tyrkisk, urdu, arabisk, punjabi og swahili.

Ingen i den offentlige debat beskriver direkte dette hierarki. Men opdelingen ligger som et skjult fundament for megen argumentation i den offentlige debat, offentlige dokumenter og i mange uddannelsesinstitutioners praksis. Det siges aldrig direkte, men det fremgår ofte tydeligt af det der bliver sagt om sprogene.

Det engelske sprog har en meget høj status i Danmark og samtidig undertrykkes mange minoritetssprog – specielt i skolen.

Sproghitlisten er imidlertid ikke nogen hemmelighed for de sproglige minoriteter som bor i Danmark. I en anden undersøgelse spurgte Normann Jørgensen en række forældre til tosprogede børn hvor vigtigt de mente modersmålet var for deres børn. Og derefter spurgte man dem hvilket sprog familien talte i hjemmet. 43 pct. af de nordamerikanske forældre i Danmark mente at modersmålet var ’meget vigtigt’ for deres børn, mens kun 26 pct. af de tyrkiske forældre i Danmark svarede at deres modersmål var ’meget vigtigt’ for deres børn.

De tyrkiske forældre fortalte at de i 87 pct. af tiden ’kun’ talte tyrkisk i hjemmet. De sidste 13 pct. af tiden talte de lidt dansk eller meget lidt dansk. Derimod talte de nordamerikanske familier kun i meget få tilfælde ’kun engelsk’ i hjemmet.

De nordamerikanske forældre, som altså lagde størst vægt på at deres børn skulle kunne deres modersmål, var de familier som brugte deres modersmål mindst derhjemme. Og de tyrkiske familier, som fandt deres modersmål mindst vigtig for deres børn, bruger dette modersmål mest i hjemmet.

Jørgensens forklaring på disse resultater lyder: de nordamerikanske indvandrere finder deres engelske sprog meget vigtigt, men fordi engelsk rangerer som det vigtigste og bedste sprog i sproghierarkiet i Danmark, behøver de ikke at frygte at deres børn vil få mulighed for at glemme deres modersmål.

De tyrkiske indvandrere mener også at deres sprog er vigtigt, men i og med at tyrkisk er placeret i bunden af sproghierarkiet har de mere presserende problemer med deres børns vedligeholdelse af minoritetssproget. Blandt andet viser undersøgelsen at mange tyrkiske forældre er bange for at deres børns manglende danskkundskaber kan betyde at de mister uddannelses- og jobmuligheder.

Læs mere om undersøgelsen i artiklen: J. Normann Jørgensen : Language hierarchies, bilingualism, and majority education in the nordic countries. Artiklen findes i bogen: Et flerkulturelt Danmark. Bogen er redigeret af J. N. Jørgensen og C. Horst. Danmarks Lærerhøjskole 1995. ” 

Per-Åke Lindblom

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)