Dansk Sprognævn publicerade  idag ett notat om det danska språkets status 2012.  Det avsnitt som återges här kan ses som en principiell betraktelse.

I diskussionen om sprogpolitik og sproglove bringes ofte mange forskellige temaer i spil: modersmålsundervisning, færdigheder i fremmedsprog, sproglig korrekthed, læse- og skrivefærdigheder, engelsk som undervisningssprog og koncernsprog osv.

Det første der derfor skal afklares når man overvejer at lave en sproglov, er hvad loven i givet fald skal dække: Er det en lov om dansk sprog eller en lov om sprog i Danmark? Ønsker man at bedrive statusplanlægning (dvs. at regulere hvor sproget kan eller skal anvendes), korpusplanlægning (dvs. at regulere hvilke stave- eller udtryksmåder der kan eller skal bruges) eller tilegnelsesplanlægning (dvs. at planlægge tilegnelsen af dansk og andre sprog)? Og hvilken effekt forventer man af de forskellige tiltag? En nærmere redegørelse for de forskellige typer af sproglovgivning der anvendes i Europa samt en generel begrebsafklaring for området kan findes sidst i dette dokument: Bilag 1. Begrebsafklaring og bilag 2. Sproglovgivning i andre lande.

Sprognævnet har først og fremmest viden om dansk sprog, og om hvordan udviklingen i samfundet påvirker sproget. Desuden har vi viden om hvordan dansk bliver påvirket af andre sprog – både af de sprog som tales af de mennesker som bor i landet, og af de sprog som tales i landene omkring os. Sidst men ikke mindst har vi viden om hvordan danskundervisningen bedst kan indrettes for at sikre gode sprogkundskaber. Derfor kan vi med rimelighed udtale os om både statusplanlægning, korpusplanlægning og tilegnelsesplanlægning.

Sprog er ikke kun et kommunikationsmiddel. Sprog er grundlaget for det at være menneske. Derfor viser vores sprogbrug hvem vi er. Sprog knytter os sammen i et fællesskab i nutid og fortid. Sprog er grundlaget for at vi kan tilegne os viden og videreudvikle, videregive og reflektere over den. Derfor er det ikke ligegyldigt hvilke sprog vi taler, og hvordan vi tilegner os disse sprog.

Ønsket om at alle skal beherske et globalt kontaktsprog, engelsk, skal afstemmes i forhold til behovet for at kunne et samfundsbærende og historiebærende sprog, dansk. Begge sprog opfylder vigtige funktioner. Samtidig er der brug for at mange danskere behersker mere end blot ét fremmedsprog.

Det er en historisk kendsgerning at man har talt dansk i vores egn i mere end 1000 år, og til trods for at andre sprog som latin, tysk og fransk var dominerende i de toneangivende kredse, dvs. kirke, kongehus, adel og administration, blev dansk det bærende sprog i den demokratiske proces der førte til grundloven og den efterfølgende samfundsudvikling til i dag.

For mange borgere i Danmark er dansk det første og eneste sprog og dermed deres eneste mulighed for at deltage i demokratiet og følge med i samfundsdebatten. Der er derfor brug for at understøtte brugen af dansk på alle områder. Hvis der udelukkende bruges andre sprog på et eller flere samfundsområder, kan dette udvikle sig til et demokratisk problem da store grupper af borgere vil blive udelukket fra at deltage i samfundsdebatten.

På uddannelsesområdet har sproget en central betydning i kraft af sin vidensbærende funktion. Valg af sprog er afgørende for hvor godt man tilegner sig ny viden. Man overser let hvilken betydning undervisningen i fag som matematik, historie og geografi har for at udvikle gode udtryksmuligheder på dansk. I disse fag tilegner man sig ikke kun faktuel viden om tal, begivenheder og steder, men også et sprog til at begribe sammenhængen mellem de faktuelle oplysninger, til at analysere og ræsonnere. Underviser man konsekvent i sådanne fag på andre sprog, uden at man samtidig arbejder parallelt med dansk, vil det medføre at eleverne ikke længere vil kunne udtrykke sig ubesværet inden for disse områder på dansk.

Et sprogs status er tæt knyttet til den status dets sprogbrugere har i samfundet. Hvis de toneangivende grupper i et samfund vælger at tale et bestemt sprog, vil dette smitte af på resten af samfundet og medføre en konvergens hen imod det valg som de toneangivende grupper har truffet. Universiteternes valg af fx engelsk som undervisningssprog er derfor ikke blot en praktisk foranstaltning der skal tiltrække flere udenlandske studerende og styrke de danske studerendes engelskkundskaber. Det er samtidig et signal om at dansk har en lavere status end engelsk. Hvis der kommer mange af den slags signaler, kan det medføre at dansk ikke længere bliver taget alvorligt, og at færre vil gøre sig umage for at tale et klart og udtryksfuldt dansk.

Der er derfor i høj grad brug for at se sproglige tiltag både for dansk og fremmedsprogene i en sammenhæng og at undersøge de virkemidler der kan tages i brug hvis man ønsker en anden udvikling.

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

Från
    Kom ihåg mig
URL

Säkerhetskod
     

Kommentar

   Språket, ett verktyg som skiljer människan från alla andra arter, avslöjar ofta omedvetet en del av skribentens inre tankevärld, även om denne nog vid en granskning i efterhand skulle avvisa vissa slutsatser. När personer, saker eller egenskaper...

    Viggo Kann (till vänster) och Olle Bälter (till höger) mottog Språkförsvarets hederspris på årsmötet och höll också båda ett tacktal. Motiveringen till hederspriset löd som följer:   Olle Bälter/Viggo Kann/Chantal Mutimukwe/Hans Malmstr...

På senare tid har det åter blossat upp en debatt om engelskans expansion på svenskans bekostnad inom högskolan. Se bara på debattartiklar som Eva Forslunds/Magnus Henreksons artikel ”Varning: Forskare väljer bort svenska” i Svenska Dagbla...

”Språkfrågor intresserar och engagerar många, och ofta upplevs det som en försämring när språket förändras. Så behöver det inte vara, konstaterar David Håkansson.   – Svenskan har alltid varit utsatt för förändringar och det är ju hel...

Baden-Württembergs ministerpresident Winfried Kretschmann anser att det är överflödigt att lära sig ett andra främmande språk. Han har själv varit lärare, men ser inga fördelar: "Om mobiltelefoner kan översätta samtal till nästan alla språk i världen...