Jørn Lund har skrivit en artikel om mellannordisk språkförståelse i den nyligen publicerade ”Sprog i Norden”, ur vilken vi återger inledningen. Inledningen fungerar som en slags sammanfattning:

Nordisk sprogforståelse er et tilbagevendende emne både blandt sprogfolk og i de nordiske samfund i øvrigt. Den almindelige opfattelse ser ud til at være den, at det er gået tilbage, specielt efter 2. verdenskrig. Pa den anden side har der aldrig været mere direkte kontakt mellem nordboere, end der er i dag. Noget kunne tyde pä, at sprogforståelsen mellem de skandinaviske sprog ret hurtigt udvikles, når der virkelig er brug for at kommunikere, for eksempel i arbejdslivet. Hovedvægten i denne artikel bliver lagt på sprogforståelsen mellem dansk, norsk og svensk, altså skandinavisk i snævrere forstand, og først vil jeg gøre rede for mit personlige indtryk af de nuvarende forhold på grundlag af såvel en række undersøgelser som mange års arbejde og ophold i Norden.

Af finlænderne har de finsktalende sværest ved dansk, når det tales af danskere, næstsværest ved norsk og lettest ved svensk, selv om også dette stiller store krav. Færinger har lettest ved dansk og norsk, og de er bedre til dialektalt norsk og skrevet nynorsk end andre i Norden.

Islændinge burde have lettest ved dansk, men jeg er ikke sikker på det længere. Nok er det skolefag, men dansk udtale er vanskeligere end norsk for mange islændinge. Dansk læses nok lættere end norsk. Grønlændere har naturligvis dansk tættest på i hverdagen, men engelsk trænger sig i stigende grad på. De skulle sådan set have lidt lettere ved norsk end ved svensk. Samernes nordiske sprogforståelse afhænger af, hvilket land de har mest kontakt med: Finland, Norge eller Sverige. Dansk er på det nærmeste uforståeligt. Svenskere og ålændinge har lettere ved norsk end ved dansk, i hvert fald nar det drejer sig om talesprog. Danskere forstår lettere norsk end svensk, men de ved det ikke. De tror heller ikke, de kan forstå nynorsk, som strengt taget er et skriftsprog, selv om der er kræfter, der arbejder for en nynorsk standardudtale, hvad der umiddelbart byder mig imod. Nynorsk opfattes simpelt hen som det sprog, de ikke forstår.

Läs vidare här!

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

Från
    Kom ihåg mig
URL

Säkerhetskod
     

Kommentar

Marcus Larsson påpekar på Twitter:   Ser allt fler tecken på att IES har problem. Får till exempel allt oftare upp ”vi har platser kvar”-reklam på FB när jag åker runt i landet.     (Denna nätdagbok är knuten till nätverket Spr...

      (Dennna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret) ...

Språket, ett verktyg som skiljer människan från alla andra arter, avslöjar ofta omedvetet en del av skribentens inre tankevärld, även om denne nog vid en granskning i efterhand skulle avvisa vissa slutsatser. När personer, saker eller egenskaper inom...

    Viggo Kann (till vänster) och Olle Bälter (till höger) mottog Språkförsvarets hederspris på årsmötet och höll också båda ett tacktal. Motiveringen till hederspriset löd som följer:   Olle Bälter/Viggo Kann/Chantal Mutimukwe/Hans Malmstr...

På senare tid har det åter blossat upp en debatt om engelskans expansion på svenskans bekostnad inom högskolan. Se bara på debattartiklar som Eva Forslunds/Magnus Henreksons artikel ”Varning: Forskare väljer bort svenska” i Svenska Dagbla...