Alla inlägg den 22 juni 2016

Av Nätverket Språkförsvaret - 22 juni 2016 17:37

 Søren Ulrik Thomsen er et medie for det danske sprog. Han har en særlig evne til at lade sproget passere igennem sig.  Han er lydhør over for ords og udtryks alder. Han genkalder sig ældre lag i dansk, han rejser rundt med en traditionsbagage, hvor han opbevarer sin sproglige erindring. Han præsenterer os for det i nutidig form. Søren Ulrik Thomsen har en kræsenhed i sit udtryk. En kreativ kræsenhed. Han er selektiv med sit sprog. Nøgtern. Han har sproglig præcision og prægnans. Han øver en effektiv sproglig selvkritik. ”Søren Ulrik Thomsen kan ikke skrive et dårligt digt”, er det blevet sagt.


Søren Ulrik Thomsen er god til at lytte, og han kan få andre til at lytte. Han har en fortrolighed med den danske sangskat. Han kender vores salmer og salmetonen. Men også rytmerne i punk-, rock- og popmusik kender han. En rytmisk spændvidde, der skaber den særlige klangbund i hans skrivekunst.


Søren Ulrik Thomsen kæler for det sproglige produkt, der taler for sig selv. Værket forlader digteren, måske forlader digteren dermed også værket. Den Danske Ordbog forklarer en symbiose som ”et samliv mellem to forskellige organismer, især et samliv som er til fordel for begge”. Forholdet mellem form og indhold i Søren Ulrik Thomsens lyrik er symbiotisk. Klicheer er ikke Søren Ulrik Thomsens kop te.


Søren Ulrik Thomsen fortjener Modersmål-Prisen, fordi han bruger det danske sprog med lige dele omhu og fantasi. Søren Ulrik Thomsen udtrykker ”de skiftende tanker om livet og døden og kunsten og verden” med sine egne ord. Omhu karakteriserer, på godt og ondt, Søren Ulrik Thomsen. Sprogligt og praktisk. Det er svært at vriste en tekst ud af ham inden for en rimelig deadline.


Hos Søren Ulrik Thomsen bliver modersmålet aldrig træt. Gennem brug og gennem udeladelser af ord og begreber anskueliggør han hvad vores danske sprog formår, ”…  når det lyder vellystigt i øret med sin søde klang”, som Søren Kierkegaard skrev. Sjældent ser man en så vellykket symbiose af formens æstetik og tankevækkende, undertiden smertefulde, forestillinger om eksistentielle grundvilkår. Det er en brug af sproget i sprogets tjeneste, der har været et forbillede og til stor inspiration for yngre generationer af forfattere.  Den omhu, han lægger i valget af ordenes form og betydning, i deres etymologi og konnotationer, gør ham til en af Danmarks allerbedste sprogbrugere, en mester i brugen og fornyelsen af det danske sprog, en værdig modtager af Modersmål-Prisen.


Formanden for Modersmål-Selskabet Jørgen Chr. Wind Nielsen siger: ”Søren Ulrik Thomsen evner at placere sig i tiden og har gjort det i mere end 30 år. Naturligvis skal Søren Ulrik Thomsen have Modersmål-Prisen. Og den får han nu”.

 

Modersmål-Prisen overrækkes til Søren Ulrik Thomsen på et arrangement på Christiansborg den 16. september.


Læs her https://www.modersmaalselskabet.dk/konference-og-overraekkelse-af-modersmaal-prisen-2016/


(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

I en artikel i tidskriften Curie, som diskuterar valet mellan svenska uttryck på svenska och på engelska inom högskolan, intervjuas Henrik Nilsson från Terminologicentrum om sin syn:


"Om det redan finns ett svenskt ord med samma betydelse så rekommenderar han att man ska använda det. Annars finns det två vägar att gå: att anpassa det engelska ordets stavning och böjning till svenskan eller att hitta en annan benämning. I det valet är de viktigaste kriterierna tydlighet och hur lätt det är att hantera det nya ordet på svenska.


– I fallet med workshop har vi haft liknande möten i Sverige förut och skulle lika gärna kunna säga arbetsmöte. Å andra sidan har workshop fått fäste. Skriv då åtminstone workshoppen med två p i bestämd form, säger Henrik Nilsson.


Han tycker att det är okej att använda enstaka svengelska uttryck i talspråk, men att det måste finnas etablerade svenska termer för att till exempel forskare ska kunna nå ut till medborgarna i skrift. Han menar också att svenska termer är viktiga i undervisningen, eftersom man lär sig bättre på sitt modersmål.– Vi kan bara ge rekommendationer och inte tvinga på någon ett visst språk. Men många har en farhåga: är det någonstans engelskan riskerar att ta över så är det i högskolevärlden, säger han."


(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

Presentation

Omröstning

Är älvdalskan ett språk eller en dialekt?
 Älvdalskan är ett språk
 Älvdalskan är en dialekt
 Vet inte

Fråga mig

142 besvarade frågor

Kalender

Ti On To Fr
   
1
2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30
<<< Juni 2016 >>>

Tidigare år

Sök i bloggen

Senaste inläggen

Senaste kommentarerna

Kategorier

Arkiv

RSS

Besöksstatistik

Säg hellre!

Irriteras du av ett onödigt engelskt lånord och kan föreslå ett ersättningsord?  Skicka det i så fall till ersattningsordet@sprakforsvaret.se.  Om granskningsgruppen tycker att det är ett bra ord, belönas du med "Svenskan - ett språk att äga, älska och ärva" och ordet förtecknas också i avdelningen "Säg hellre!"

Blogtoplist


Skapa flashcards