Den Danske Sprogkreds, en språkorganisation under bildande, har nyligen publicerat ett idégrundlag (se text nedan).

• Det danske sprogs udbredelse i Danmark skal bevares. Vi anser det danske sprog som fundamentet for dansk kultur og samfund og ønsker ikke dansk reduceret til et parallelsprog, som kan anvendes i almindelig kommunikation i Danmark på linje med f.eks engelsk og tyrkisk.
• Vi ønsker at arbejde for en større bevidsthed om det danske sprogs værdi og egenart samt en generel holdningsændring til det danske sprog, så danskere og udlændinge i højere grad kan anse det for smukt og nuanceret. Dette kan gøres ved at fremhæve eksempler på gode sprogbrugere som f.eks forfattere, journalister, politikere eller oversættere og ved at støtte udgivelse af tekster på godt dansk på alle niveauer.
• Vi anerkender det store og solide arbejde, Dansk Sprognævn udfører for at dokumentere det danske sprog og udviklingen af det, men vi ønsker en sprogpolitik, der udover beskrivelsen indeholder klare normative valg. 
•  I normeringen af det danske sprog skal man naturligvis tage hensyn til sprogbrugen, som den udvikler sig, men man skal lægge mere eksplicit vægt på konsekvens og etymologi. 
• Vi er ikke purister, der ønsker det danske sprog renset for al indflydelse fra fremmedsprog, men vi ønsker at problematisere brugen af engelske begreber som f.eks "sale" for "udsalg". Vi vil arbejde for en normændring, så det bliver mere populært at bruge danske betegnelser, og vi vil her søge inspiration i sprogpolitikken i f.eks Norge, Frankrig og Litauen.
• Vi ønsker en ændring af politikken med de mange dobbeltformer. I en tid med stavekontrol installeret på stort set alle computere ser f.eks vi hensynet til, at nogle sprogbrugere måtte have svært ved at finde ud af, hvorvidt de skal skrive "camuflage" eller "kamuflage" for misforstået respekt for mennesker med staveproblemer. Strategien med at indføre en dobbeltform for senere evt. at vælge den oprindelige fra skaber en helt unødvendig usikkerhed, og den har ført til et behov for en særlig retskrivningsmanual i professionelle sammenhænge (f.eks. har Ritzaus bureau måttet udarbejde en særlig retskrivningsmanual for deres medarbejdere).
• På samme måde ønsker vi indførelse af et og kun et kommasystem, hvilket vil sige afskaffelse af reglen om, at man ikke skal sætte "startkomma" foran ledsætninger med mindre der er er tale om parentetiske relativsætninger, men at man skal sætte "startkomma" i forbindelse med sideordnede og samordnede sætninger samt parentetiske relativsætninger. Reglen kræver en noget større grammatisk viden end den, der er udbredt i den danske befolkning, og resultatet af dens indførelse er, at kun de færreste bestræber sig på at sætte korrekte kommaer.
• Den Danske Sprogkreds skelner skarpt mellem de offentlige institutioners brug af sproget, som er omfattet af lov om dansk sprog (lov nr. 332 af 14/05/1997), firmaer, der kommunikerer i det offentlige rum ved f.eks reklamer, og almindelige mennesker. Vi ønsker at sætte Dansk Sprognævns virke til debat og påvirke nævnet til at ændre sprogpolitik, vi ønsker at skabe debat om den kommercielle brug af det danske sprog, men anerkender firmaernes ret til at formulere sig, som de ønsker, og vi ønsker at give den almindelige sprogbruger mulighed for at blive bedre til både mundtligt og skriftligt dansk. Det ligger også fjernt at håne almindelige mennesker, der kommer til at formulere sig uheldigt eller fejlagtigt i det offentlige rum.
•  Offentlige danske institutioner bør efter vores opfattelse have danske navne. Vi finder det f.eks uheldigt, at Copenhagen Business School (CBS) ikke har et dansk navn.
• På samme måde ønsker vi at skabe større opmærksomhed omkring det problematiske i at anvende akronymer som f.eks sosu-assistent, SFO og ADHD-børn i stedet for umiddelbart forståelige ord.
• Sproget i de offentlige medier skal i højere grad styres af kommunikative hensyn. Det er i orden, at en forpustet cykelrytter, der får stukket en mikrofon i næsen, siger nogle svært forståelige ord, men iscenesatte debatter og andre programmer, der har en klart oplysende funktion, bør optages med mere fokus på klar udtale og tydelige pauser. Det er efter vores mening en misforståelse at anse det naturlige talesprog som idealet for eksempelvis tv-aviser og debatprogrammer. Der bør lægges mere vægt på medarbejdernes træning i retorik og fonetik.
•  Undervisning i dansk sprog skal opprioriteres inden for alle skoleformer, sådan at alle - også de mere sprogsvage elever - kan få bedre muligheder for at udvikle et godt, korrekt og funktionelt dansk.
•  Der bør afsættes flere resurser til uddannelse af dansklærere og udarbejdelse af bedre materialer inden for al danskundervisning, herunder folkeskolen, gymnasiet, erhvervsuddannelserne, dansk for udlændinge i Danmark og dansk på udenlandske universiteter og sprogskoler.
• Den Danske Sprogkreds ønsker ikke at definere sig i forhold til andre politiske emner. 
• Den Danske Sprogkreds bestræber sig i sin kommunikation på en venlig og gerne lidt humoristisk tone. Sprogkredsens medlemmer ser sig selv som mennesker, der er seriøst interesserede i det danske sprog, men ikke nødvendigvis mennesker, der har en større viden om sproget end andre. Vi bestræber os - trods eventuelle uenigheder og forskelle i uddannelse, national og social baggrund - at se og behandle hinanden som ligeværdige individer.

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)