Alla inlägg den 4 juli 2019

Av Nätverket Språkförsvaret - 4 juli 2019 13:08

Prisoverrækkelse med taler og dialektkoncert i Sønderjylland

 
Følsom digter får Modersmål-Prisen for sin sønderjyske sang


Hvem modtager Modersmål-Prisen i år? Og hvor overrækkes prisen?


Vi har besluttet at gøre det lidt anderledes i år, for prisen uddeles ikke i Hovedstadsområdet, men i ... Sønderjylland. Året 2019 er for Modersmål-Selskabet kommet til at dreje sig en hel del om dialekter. Modersmål-Prisen overrækkes i Sønderjylland fordi den går til en ung sanger og guitarist der i år har udgivet et album på sønderjysk: Omve'n hjemve.


Det er nemlig musiker og sanger-sangskriver Rikke Mølbæk Thomsen – også kendt som R.Noor eller Rikke Noor – der søndag den 15. september 2019 kl. 12-14 modtager Modersmål-Prisen 2019 for sin indsats for den sønderjyske dialekt. Rikke Thomsen der er nyuddannet sanger og guitarist fra Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg, har for nylig udgivet albummet Omve’n hjemve. Er hun i den forstand debutant, er hun det ikke som sanger-sangskriver og guitarist. Rikke Thomsen har spillet som support for en række store danske musiknavne fra Allan Olsen til Tina Dickow og vandt allerede for seks år siden de første konkurrencer som sanger og musiker.


Albummet Omve'n hjemve er alligevel noget andet og nyt, et hjertebarn, kan man godt sige. For det er hjertets sprog, hendes modersmål, hun synger på. Rikke Thomsen er opvokset i Blans, der nu ligger i Sønderborg Kommune, og netop på Eckersberg Friskole ? eller Eckersberg Børneunivers, som det vist helt korrekt hedder ? vil Rikke Thomsen få overrakt Modersmål-Prisen 2019 den 15. september kl. 12.


Rikke Thomsen er vist den første der udgiver et album på sønderjysk. Mange har allerede rost hendes sang og guitarspil, men Modersmål-Prisen tildeles også (nå ja, først og fremmest) fordi hun synger på den sønderjyske dialekt. Albummet Omve’n hjemve viser at Rikke Thomsen ikke kun er en erfaren musiker, men også en følsom digter som ikke kun er blevet modtaget med åbne arme i Sønderjylland, men også i Nordjylland hvor hun bor og er uddannet. Medlemmer af Modersmål-Selskabet kan læse en anmeldelse af albummet ved Michael Bach Ipsen i det nummer af Sprog & Samfund der er på vej med posten.


Ved prisoverrækkelsen vil valget af Rikke Thomsen naturligvis blive motiveret, og det vil sprogforsker og dialektekspert Michael Ejstrup tage sig af. Helt sikkert med nogle citater på sønderjysk undervejs.


Efter motiveringstalen får Rikke Thomsen ordet både uden og med musik.


Ses vi i Blans? Du er i al fald velkommen, men husk i så fald at bestille en billet i tide.


Billet nødvendig


Af hensyn til det praktiske arrangement skal man have en billet. Den fås gratis ved at tilmelde sig på Modersmål-Selskabets hjemmeside. Og det er først til mølle …


Billetter bestilles på https://www.modersmaalselskabet.dk/prisoverraekkelse-2019/.

Bestil gratis billet

Program


Velkomst v. formanden for Modersmål-Selskabet
Motiveringstale v. sprogforsker og dialektekspert, ph.d Michael Ejstrup
Takketale og ?koncert v. Rikke Mølbæk Thomsen
Der vil blive mulighed for at lykønske Rikke Thomsen efter koncerten
Eckersberg Friskoles støtteforening står for det praktiske arrangement og vil sælge sønderjyske pølser m.m
Praktiske oplysninger
Tid: Søndag den 15. september 2019 kl. 12 – 14
Sted: Eckersberg Friskole Eckersbergvej 1, Blans, 6400 Sønderborg
Arrangør: Modersmål-Selskabet

Nyttige links
Rikke Thomsens Facebook-side: bit.ly/rikkes-fb-side
Eckersberg Børneunivers: bit.ly/rikkes-skole
Modersmål-Selskabets Facebook-side: bit.ly/ms-fb-side
Tilmeldingsside: bit.ly/prisoverraekkelse-2019

Venlig hilsen
Redaktør Georg Adamsen


(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)
 










Presentation

Omröstning

Är älvdalskan ett språk eller en dialekt?
 Älvdalskan är ett språk
 Älvdalskan är en dialekt
 Vet inte

Fråga mig

142 besvarade frågor

Kalender

Ti On To Fr
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31
<<< Juli 2019 >>>

Tidigare år

Sök i bloggen

Senaste inläggen

Senaste kommentarerna

Kategorier

Arkiv

RSS

Besöksstatistik

Säg hellre!

Irriteras du av ett onödigt engelskt lånord och kan föreslå ett ersättningsord?  Skicka det i så fall till ersattningsordet@sprakforsvaret.se.  Om granskningsgruppen tycker att det är ett bra ord, belönas du med "Svenskan - ett språk att äga, älska och ärva" och ordet förtecknas också i avdelningen "Säg hellre!"

Blogtoplist


Skapa flashcards