Oktober 2017

Pressemeddelelse:
Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse (Modersmål-Selskabets årbog 2018)

Skal du til at lære og måske tale et nabosprog? Vil du gerne have en indføring i nabosprogsforskning? Interesserer nabosprogene i Norden dig, især hvis det formidles fra personlige vinkler? Nordisk Råds indsats har været og er meget vigtig, men kender du den? Hvordan underviser man så det fremmer nabosprogsforståelse?

Hvorfor er nordisk nabosprogsforståelse vigtig? Jo, Norden har fantastisk meget at byde på: Natur i næsten alle variationer, kultur i form af litteratur, film, teater, radio og tv. I Norden bor der 27 millioner indbyggere. Med en beskeden indsats er det muligt at lære at forstå hinanden uden at skulle lære at tale et helt nyt sprog fordi så mange forstår dansk, norsk eller svensk. Det giver mulighed for at få mange gode fælles oplevelser i naturen, kulturen, uddannelsesverdenen og erhvervslivet. Eller i privatlivet, for mennesker mødes, og sød musik opstår på tværs også af de nordiske landegrænser.

Denne rigdom vil Modersmål-Selskabet gerne gøre opmærksom på. Ord og naboer i Norden indeholder en lang række artikler. Vigdís Finnbogadóttir, Islands tidligere præsident, slår fast at der stadig er tætte bånd mellem Island og Danmark selvom islandsk og dansk ikke længere er nabosprog. Henrik Hagemann, tidligere generalsekretær i Nordisk Råd, redegør for hvad der i Nordisk Råds regi er gjort for at bevare dansk, norsk og svensk som nabosprog.

Fire årbogsforfattere drøfter nabosprogsforståelse ud fra forskellige undersøgelser i Norden. Eva Theilgaard Brink skriver om nordiske unges nabosprogskompetence, Hanna Birkelund Nilsson har undersøgt færingers færdigheder i og holdninger til dansk, mens Marie Sveistrup har gjort noget tilsvarende med danskere og skånsk. Michael Bach Ipsen introducerer svensk for begyndere, men går også i dybden med danskeres og svenskeres brug af (be)stemte konsonanter.

Med udgangspunkt i personlige erfaringer skriver en række forfattere om sprog. Danskeren Marc Daniel Skibsted Volhardt har undervist skandinaver i dansk, men er det et nabo‑ eller et fremmedsprog? Islændingen Steinunn D. Jónasdóttir reflekterer over sprog og identitet efter en årrække i Danmark. Danskeren Per Kolstrup måtte lære ordentlig norsk for at få arbejde i Norge, men hvad betyder det egentlig? Den norske SAS-pilot Kolbjørn Seth der i 30 år arbejdede i Danmark og nu bor i Sverige, forklarer – på norsk – med et glimt i øjet forskelle og faldgruber når skandinaver skal tale og arbejde sammen. Svenske Markus Hector der er blevet dansk gift og dansk præst, har et skarpt øje for forskelle i mentalitet og sprog i de to lande. Serberen Tijana Vujadinović ser på de nordiske sprog og dansk som hun bl.a har anvendt i sin ansættelse på den danske ambassade i Beograd.

Den svenske forfatter Björn Ranelid fik Språkförsvarets svenske modersmålspris. I sin tale som er gengivet i årbogen med gloser, opfordrer Ranelid til at sprog skal være kærlighed og omsorg.

Modersmål-Selskabet Selskabet for bevarelse og udvikling af det danske sprog

Sekretariat: v. Georg Adamsen, Kærvænget 28A, 8722 Hedensted • Tlf. 21 860 864. • sek@modersmaalselskabet.dk • CVR: 76824215

Redaktør:

Georg Adamsen Dr.theol Redaktør m.m i Modersmål-Selskabet.
Bidragyderne:
Dr. Vigdís Finnbogadóttir Tidligere præsident i Island. UNESCO’s goodwill-ambassadør for sprog
Henrik Hagemann Cand.mag Tidligere generalsekretær i Nordisk Råd
Eva Theilgaard Brink Cand.mag Adjunkt i dansk og dansk som andetsprog
Hanna Birkelund Nilsson Cand.mag
Marie Sveistrup BA i dansk. Stud.mag
Michael Bach Ipsen BA i lingvistik
Marc Daniel Skibsted Volhardt MA i lingvistik. Universitetslærer i islandsk som andetsprog
Steinunn D. Jónasdóttir Master i psykologisk og psykiatrisk antropologi
Per Kolstrup Bibliotekar. Cand.theol Rådgiver
Kolbjørn Seth SAS-pilot
Markus Hector Teol.kand Frimenighedspræst
Tijana Vujadinović Journalist. BA i dansk sprog, kultur og litteratur. Stud.mag
Björn Ranelid Forfatter

Data: Modersmål-Selskabets årbog nr. 39. 190 sider. Kr. 100,00 + forsendelse
Yderligere oplysninger om Modersmål-Selskabet: Modersmål-Selskabets formand, lektor Mette
Bjørnvig Kaufmann. Mobil: 26 85 05 36 · formand@modersmaalselskabet.dk
Yderligere oplysninger om Modersmål-Selskabets årbog: Redaktør Georg S. Adamsen. Mobil 26 49
80 45 · red@modersmaalselskabet.dk
Georg S. Adamsen, redaktør
Modersmål-Selskabet
Kærvænget 28A
Gl. Sole
DK-8722 Hedensted
Danmark
Tlf. 26 49 80 45

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

Från
    Kom ihåg mig
URL

Säkerhetskod
     

Kommentar

Söndagens svenskspråkiga sång   Vikingarna - Ord   Söndagens svenskspråkiga dikt   Ordbanken    Vad gör jag när jag har slut på orden Då går jag till ordbanken och lånar Öppnar en bok räntefritt och läser:   Daniel Boyacioglu ...

Torsdag den 15.5.25 diskuterede Folketingets ordførere et Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en dansk sproglov, som var fremsat af Pia Kjærsgaard (DF) og et, der var fremsat af Mai Mercado (K) under et samlet punkt.   Stemningen var g...

"Ingen kommer undan. Vare sig vi ser på teve, läser en tidning eller deltar i någon konferens, är risken stor att vi blir dränkta i en flod av floskler! Av ord som inte betyder något och ett språk som inte hänger ihop. Svensk floskelordbok är en uppl...

När Keir Starmer sa: ”Om du vill bo i Storbritannien bör du tala engelska”, avslöjade han en föreställning – att engelska är det enda språket som räknas i Storbritannien.   Denna syn bortser inte bara från Storbritanniens rika sp...

Polska är det näst största slaviska språket i världen. Omkring 50 miljoner människor använder polska aktivt och minst 10 miljoner har passiv färdighet i språket. Därmed är polska det största slaviska språket i Europeiska unionen och dess femte språk ...