I dagens SvD kan man på sidan 31 läsa Sebastian Lindvalls recension av filmen "Revenge". Intressant och välskrivet. Men: hoppsan! Där uppenbarar sig i texten en språklig skvader: exploitation! Skojar han med oss? Ordet existerar varken i SAOL eller SAOB. Sannolikt avser skribenten exploatering. Då hade han ju kunnat skriva det också.

Vart tog Svenskans alla duktiga korrekturläsare vägen? (Jo, jag vet: de är uppsagda sedan länge. Men stavningskontrollen i Word duger inte som ersättning).

För övrigt noterar jag på nytt hur töntiga filmdistributörer sätter engelsk titel på en film avsedd att visas på svenska biografer för en, kan man anta, huvudsakligen svensk publik. Man upphör aldrig att förvånas över denna pågående underminering av det svenska språket.

Lars Göran Asmundsson

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

Af Lise Bostrup

Den 21. februar fejrer man Den Internationale Modersmålsdag i store dele af verden. Modersmålsdagen er indstiftet af UNESCO, og datoen er årsdagen for nedskydningen af nogle bengalske studenter, der i 1952 demonstrerede for anerkendelsen af deres modersmål som et af de officielle sprog i Pakistan.

UNESCO forudser, at kun 10 procent af verdens sprog overlever de næste 100 år, og opfordrer os til at bruge modersmålsdagen til at tænke over vores sprogs fremtid.

Dansk er truet

Selv om dansk tales af flere mennesker end f.eks islandsk og litauisk, er det i langt højere grad truet af at gå i opløsning og forsvinde. Truslen mod det danske sprog er naturligvis det ekspanderende engelske sprog, men den afgørende faktor er os selv. Vi tager ikke det danske sprog alvorligt, og derfor går det ned ad bakke.

Frem til 1940´erne var der noget, der hed sprogrøgt. Sprogforskeren, Otto Jespersen, definerede i 1902 sprogrøgt som ”Arbejdet paa at berige og forædle vort Sprog”. Lige som man skulle røgte sine får ved at fodre og vaske dem, skulle man skabe bedre sprog ved at tilføje nye ord og rense ud i de gamle.

I dag er udtrykket ”sprogrøgt” gået i glemmebogen. Vi opfatter det som en selvstændig størrelse og omtaler det i passive vendinger: Sproget forandres, det ændres, og det udvikler sig, og som følge af denne opfattelse fører Dansk Sprognævn ikke dansk sprogpolitik, men bruger stadig flere ressourcer til at registrere og beskrive den sproglige udvikling.

Hvornår forstår vi, at vi afvikler sproget, hvis vi ikke skaber en aktiv sprogpolitik, hvor vi tager stilling til, på hvilke områder og i hvilken retning vi vil udvikle vores sprog? Hvornår forstår vi, at vi er ved at smide 500 års sproglige landvindinger over bord?

Nye områder dækkes

Da Biblen for 500 år siden skulle oversættes til dansk, fandtes der ikke et ordforråd, der kunne dække de kristne begreber. Oversætterne måtte selv skabe nye ord, og det gjorde de ved at fordanske de tyske ord, som Luther anvendte i sin oversættelse, og ved at sammensætte, aflede og omdefinere allerede eksisterende danske ord. Der var ikke tale om, at sproget udviklede sig selv. Nej, der var tale om en målrettet sprogpolitisk indsats for at udvikle det danske sprog, så det kunne dække et nyt område.

Inden for naturvidenskaben var det især H.C Ørsted, der gjorde en indsats for at støtte det danske sprogs udbredelse på universitetet og skabe et ordforråd, der kunne dække området, så man slap for at bruge latin, og kunne skabe forståelse for naturvidenskabelige fænomener i bredere kredse.

Digteren og oversætteren Christian Wilster, der selv satte danske ord på de græske begreber i Iliaden og Odyseen, beskrev i et hyldestdigt fra 1827 Ludvig Holberg som den, der havde udviklet det danske litterære sprog:

Før var der knap skrevet på dansk en bog,
som ret kunde hjerterne hue,
kun eventyr brugbart i kakkelovnskrog,
kun vise til spinderskens stue.

Hver mand, som med kløgt gik i lærdom til bund,

latin på papiret kun malte,
med fruerne fransk, og tysk med sin hund
og dansk med sin tjener han talte.

(…)

Wilsters sang om Holbergs betydning for det danske sprog var med i Højskolesangbogen frem til 18. udgave i 2016.

Der luges ud i det gamle ordstof

Samtidig med at man arbejdede for at udvikle det danske ordforråd, var der fra midten af 1700-tallet også bestræbelser på at forbedre det danske sprog ved at fjerne unødvendige fremmedord og erstatte dem med andre.

Digteren Carl Ploug skrev et digt om det i 1848. Det første vers lyder:

De sige, at mit sprog er en ussel tiggerkvind,

  som må sin skam med lånte pjalter dække:

  hun har dog ild i øjet og roser på sin kind,

  og frels (: fri) og rig er hendes fædres række;

  og når hun bort vil kaste med hån hver fremmed klud

og bære kun sin stammes hjemmevævede skrud,

for vist hun nyde skal en dronnings hæder.

(…)

Plougs sang om det danske sprog stod i Højskolesangbogens allerførste udgave i 1894, men blev taget ud i den 15. udgave i midten af 1960ere og er ikke medtaget siden.

Vendepunktet

Interessen for sprogrøgt, skabelsen af nye ord af germansk oprindelse og fjernelsen af ord af romansk, latinsk og græsk oprindelse var stor i Det Tredje Rige, og opfindsomheden i Goebbels propagandaministerium var enorm. Den tyske lingvist Viktor Klemperer har i sit værk LTI beskrevet, hvordan man arbejdede helt ned i det tyske sprogs mindste detaljer for at få det til at udtrykke den nazistiske ideologi. Det var ganske rædsomt, og det er ikke så underligt, at folk efter krigen havde fået nok af den nazistiske sprogpolitik med al dens forløjede arier-romantik og ubehagelige fremmedhad.

I Danmark vedtog Kulturministeriet i 1948, at alle substantiver, der hidtil var blevet skrevet med store begyndelsesbogstaver som på tysk, skulle skrives med små bogstaver lige som i resten af Skandinavien, og man indførte det svenske å til afløsning for aa.

I 1955 etablerede man Dansk Sprognævn som en relativt selvstændig institution, der kunne følge med i sprogets udvikling og fastlægge retskrivningen, men man afstod fra at beskrive idealer for sprogets udvikling og udbredelse.

Det var, som om man i Danmark havde fået berøringsangst, hvad angår at føre en målrettet sprogpolitik, som om sprogrøgt var blevet noget politisk ukorrekt stads – og det selv om nazismen på ingen måde har ophavsret til en normativ sprogpolitik. Nazisterne benyttede sig af en tendens, der gik flere hundrede år tilbage, de opfandt den ikke.

Domænetab og Danglish

Siden 2. verdenskrig er udviklingen gået den anden vej. Inden for f.eks forskning og uddannelse afvikles det danske ordforråd emne for emne. Teorien læses på engelsk. Opgaverne skrives på engelsk. De studerende går på Techcollege, tager først en bachelorgrad, så en master og så en ph.d, og det gælder om at få nogle gode ”credits”.

Da jeg for nylig kom i snak med en pæredansk ung fyr, der studerer sprogpsykologi, og spurgte, hvad hans bachelor-projekt gik ud på, fik jeg svaret: ”Det er meget svært at forklare på dansk.” – og det var ikke engang for sjov!

I det kommercielle sprog skifter man ”udsalg” ud med ”sale”, og ”tilbud” ud med ”offer”, og så kan man få ”fri taletid”. Disse ord er stort set ubøjelige. Hedder det det ”et sale, salet, to sales, salsene”, ”et offer, offeret, offere, offerne” og ”den frie taletid”? Anglicismerne fungerer ofte som underlige løsrevne brokker i vores sprog.

Det sprog, vi fortjener

Den Internationale Modersmålsdag er en velkommen anledning til at slippe af med berøringsangsten for at føre sprogpolitik, en anledning til at forstå, at sproget ikke er en selvstændig størrelse, der kan iagttages, men et resultat af menneskelig påvirkning. Vi skal tage ansvar for det danske sprog. Vi får det sprog, vi fortjener – på godt og ondt.

Lise Bostrup er cand. mag. i dansk og tysk, formand for Den Danske Sprogkreds og redaktør af bogen ”Er dit modersmål okay? Sprogpolitik i Danmark - og ude i verden”, Forlaget Bostrup 2017.

Artikeln är publicerad i Kristeligt Dagblad den 21 februari under annan rubrik.

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

I dagens DN.Åsikt har Johannes Ekman en välmotiverad artikel med rubriken ”Sätt stopp för amerikaniseringen av svenska språket”. Läsarna tillfrågas om de håller med. 86 %  gör det. Det borde vara 100 %, tycker jag. Många människor i USA anser att de bor i ”the greatest and richest country in the world” och att följaktligen den engelska som de talar är ett språkligt rättesnöre för hela världen. Av världens befolkning utgör I själva verket USAs befolkning knappt 4,4 %, och ett ökande antal människor i USA har spanska eller andra språk som huvudspråk. Engelska förstås av mindre än hälften av alla människor i vår värld. Mycket av den amerikanska engelskan är dessutom dålig engelska och kompetent flerspråkighet är sällsynt i USA. Amerikaniseringen av det svenska språket, avsiktligt eller oavsiktligt, understöds uppenbarligen av många människor i Sverige med svag språkkompetens och ointresse för skydd och bevarande av Sveriges nationalspråk. Vi måste fortsätta att spjärna emot denna lömska invasion som på sikt utgör ett hot mot traditionell kunskap om Sveriges kultur, historia och språk vilket är det gemensamma kitt som håller ihop landet. Alltför många omistliga värden riskeras, om språket undermineras av tanklös amerikanisering. Men vi måste fortsätta att slå vakt om gedigen flerspråkighet – utan att offra Sveriges huvudspråk.

Lars Nordberg

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

I Facebook-gruppen Språkpolisernas Högkvarter skriver Mats Mobärg idag:

”Nu kan det avslöjas! Det finns en hemlig språkpolis som har nästlat sig in bland SVT:s textningspersonal. I måndagens ’Husdrömmar’, som jag besåg med textremsorna på, sade speakerrösten (programledaren Pernilla Månsson Colt) ’spenderade tid’, medan textremsan gav ’tillbringade tid’. Textaren gick alltså så långt som till att välja ett längre ord (vilket textare helst vill undvika), för att undvika den misstänkta anglicismen.”

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

(Citatet är hämtat från en debattartikel i Jyllands-Posten den 17 februari)

Ved Dansk Melodi Grand Prix 2018 blev kun en enkelt sang ud af 10 sunget på dansk. Titlen var meget sigende ’Holder fast i ingenting’. De øvrige sange havde engelsk tekst. ’Higher Ground’ var titlen på vindersangen, der med bulder og brag blev fremført af en mandig, rødskægget solist iført vikingeoutfit. Jeg kunne ikke høre teksten, så jeg ved ikke, hvad sangen handler om. Men det er måske også lige meget?

Det engelske sprog vandt altså med 9-1 over det danske sprog.

’Holder fast i ingenting’, det dansksprogede bidrag, måtte bøje sig for den engelske overmagt.

De er med på noderne, ville man sige i gamle dage. ’Globaliseringen’, forklarer man fænomenet med, underforstået, at man ikke er gået i stå, men følger med tiden. Kulturel globalisering, som de ni tekster i Dansk Melodi Grand Prix er udtryk for, medfører en nedbrydning og forandring af nationale aspekter, hvor sproget er en af grundpillerne. Med den eksplosive udvikling af kommunikationsmuligheder bliver vores livsstil og værdier tæppebombet med andre holdninger og normer. Vores sprogområde er så småt, at det næsten er forsvarsløst over for de store verdenssprog, primært engelsk, som dominerer den globale kommunikation.”

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

Från bloggen ”På tal om språk”, knuten till Institutet för de inhemska språken i Finland, kan följande upplysningar hämtas:

”Halka är ett aktuellt ord så här års. Ordet är särnordiskt. Det finns alltså inte i andra germanska språk än i svenskan, norskan (hålke), isländskan och färöiskan (hálka) och i äldre danska.

För att tala om halka på vägarna måste man på engelska gripa till en omskrivning: slippery roads. Tyskan har t.ex sammansättningarna Glatteis och Schneeglätte. Också på finska uttrycks ’halka’ med två ord, liukas keli (halt före), tien liukkaus (ordagrant: vägens halhet) eller något liknande.”

Läs vidare här!

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

I Göteborgs-Posten den 8 februari gör Håkan Lindgren gör upp med myterna om att svenskan är överklassens språk och drömmen om ett monokulturellt Finland. Sen det nationalistiska Blå framtid fick hand om kulturministerposten i Finland förra våren har svenskans ställning monterats ned i snabb takt. Han skriver inledningsvis:

”Konflikten kring den finlandssvenska minoritetens ställning i Finland är numera så laddad att den kan blixtra till när som helst – som när landets tyngsta litterära pris, Finlandiapriset, delades ut i höstas. Pristagaren Juha Hurme markerade mot de nationalistiska, antisvenska stämningarna genom att hålla sitt tacktal på en blandning av svenska och finska…

Hurme avslutade med uppmaningen ’Opetelkaa ruotsia, juntit. Maailmankuvanne avautuu kummasti.’ (’Lär er svenska, era töntar. Er världsbild öppnas på ett förunderligt vis.’)”

Denna markering retade upp kulturministern Sampo Terho, partiledare för Blå framtid, trots att han inte nämndes i talet. På Twitter skrev han att en ursäkt vore på sin plats.

Läs vidare här!

(Olle Käll, styrelseledamot i Språkförsvaret, medverkar i denna bok)

Deutsch wird in der ganzen Welt gelernt, gelehrt und geliebt. In diesem Buch schreiben Menschen aus fünf Erdteilen darüber, aus Nord- und Südamerika, Afrika, Asien und Europa. Als Kind hat man vielleicht Deutsch oder den deutschen Akzent von lieben Menschen um sich gehört, die Sprache wird von Schülern und Eltern als Bildungs- und Berufschance gesehen, und die Leidenschaft für die Sprache führt dann auch in vielen Fällen zu einem geliebten Beruf. Andere sind von der Grammatik fasziniert, von der Dichtung, den Mundarten und der Philosophie. Weil Tausende von Menschen im Ausland einfach die Präzision und Ausdruckskraft der deutschen Sprache lieben, sind sie Botschafter der deutschen Sprache. Auf diesen Schatz, um den die Muttersprachler vielerorts beneidet werden, dürfen sie stolz sein!

Ulla Weinreich (Hrsg.): Wir sprechen gerne Deutsch. 27 Stimmen aus 13 Ländern über ihr Verhältnis zur deutschen Sprache, IFB Verlag 2018, 144 Seiten, 14,90 Euro, ISBN 978-3-942409-70-4.

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)