Detta är ett utdrag från en artikel, som kommer att publiceras i nr 3/2007 av Budstikken.

"For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr, leger, laver eller lærere. De påstår, at det hele lyder ens! De siger også, at danskerne taler alt for hurtigt, at man ikke kan skelne ordene fra hinanden, og at danskerne altid sluger størstedelen af ordene. Er løsningen så, at vi i stedet bruger engelsk? Det mener jeg ikke. Det kan lade sig gøre at bruge de nordiske sprog. Men det kræver en ekstra indsats af alle: Både den, der taler, og den, der lytter. Denne artikel vil handle om, hvad der gør dansk svært, og hvad danskerne kan gøre for at afhjælpe problemet. For danskerne er nødt til at gøre noget, hvis man skal undgå at bruge engelsk i alt nordisk samarbejde!” (Karin Guldbæk-Ahvo: Tal skandinavisk – det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng).

Man kan trösta sig med att kinesiskan är ännu svårare. Rikskinesiskan, mandarin, har fyra toner. Beroende på ton kan t.ex ordet "ma" betyda "häst", "mamma", "bedövad" eller "skälla". Kantonesiskan lär visst ha sex toner...

Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret.