Søren Ulrik Thomsen er et medie for det danske sprog. Han har en særlig evne til at lade sproget passere igennem sig.  Han er lydhør over for ords og udtryks alder. Han genkalder sig ældre lag i dansk, han rejser rundt med en traditionsbagage, hvor han opbevarer sin sproglige erindring. Han præsenterer os for det i nutidig form. Søren Ulrik Thomsen har en kræsenhed i sit udtryk. En kreativ kræsenhed. Han er selektiv med sit sprog. Nøgtern. Han har sproglig præcision og prægnans. Han øver en effektiv sproglig selvkritik. ”Søren Ulrik Thomsen kan ikke skrive et dårligt digt”, er det blevet sagt.

Søren Ulrik Thomsen er god til at lytte, og han kan få andre til at lytte. Han har en fortrolighed med den danske sangskat. Han kender vores salmer og salmetonen. Men også rytmerne i punk-, rock- og popmusik kender han. En rytmisk spændvidde, der skaber den særlige klangbund i hans skrivekunst.

Søren Ulrik Thomsen kæler for det sproglige produkt, der taler for sig selv. Værket forlader digteren, måske forlader digteren dermed også værket. Den Danske Ordbog forklarer en symbiose som ”et samliv mellem to forskellige organismer, især et samliv som er til fordel for begge”. Forholdet mellem form og indhold i Søren Ulrik Thomsens lyrik er symbiotisk. Klicheer er ikke Søren Ulrik Thomsens kop te.

Søren Ulrik Thomsen fortjener Modersmål-Prisen, fordi han bruger det danske sprog med lige dele omhu og fantasi. Søren Ulrik Thomsen udtrykker ”de skiftende tanker om livet og døden og kunsten og verden” med sine egne ord. Omhu karakteriserer, på godt og ondt, Søren Ulrik Thomsen. Sprogligt og praktisk. Det er svært at vriste en tekst ud af ham inden for en rimelig deadline.

Hos Søren Ulrik Thomsen bliver modersmålet aldrig træt. Gennem brug og gennem udeladelser af ord og begreber anskueliggør han hvad vores danske sprog formår, ”…  når det lyder vellystigt i øret med sin søde klang”, som Søren Kierkegaard skrev. Sjældent ser man en så vellykket symbiose af formens æstetik og tankevækkende, undertiden smertefulde, forestillinger om eksistentielle grundvilkår. Det er en brug af sproget i sprogets tjeneste, der har været et forbillede og til stor inspiration for yngre generationer af forfattere.  Den omhu, han lægger i valget af ordenes form og betydning, i deres etymologi og konnotationer, gør ham til en af Danmarks allerbedste sprogbrugere, en mester i brugen og fornyelsen af det danske sprog, en værdig modtager af Modersmål-Prisen.

Formanden for Modersmål-Selskabet Jørgen Chr. Wind Nielsen siger: ”Søren Ulrik Thomsen evner at placere sig i tiden og har gjort det i mere end 30 år. Naturligvis skal Søren Ulrik Thomsen have Modersmål-Prisen. Og den får han nu”.

Modersmål-Prisen overrækkes til Søren Ulrik Thomsen på et arrangement på Christiansborg den 16. september.

Læs her https://www.modersmaalselskabet.dk/konference-og-overraekkelse-af-modersmaal-prisen-2016/

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

Från
    Kom ihåg mig
URL

Säkerhetskod
     

Kommentar

Söndagens svenskspråkiga sång   Vikingarna - Ord   Söndagens svenskspråkiga dikt   Ordbanken    Vad gör jag när jag har slut på orden Då går jag till ordbanken och lånar Öppnar en bok räntefritt och läser:   Daniel Boyacioglu ...

Torsdag den 15.5.25 diskuterede Folketingets ordførere et Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en dansk sproglov, som var fremsat af Pia Kjærsgaard (DF) og et, der var fremsat af Mai Mercado (K) under et samlet punkt.   Stemningen var g...

"Ingen kommer undan. Vare sig vi ser på teve, läser en tidning eller deltar i någon konferens, är risken stor att vi blir dränkta i en flod av floskler! Av ord som inte betyder något och ett språk som inte hänger ihop. Svensk floskelordbok är en uppl...

När Keir Starmer sa: ”Om du vill bo i Storbritannien bör du tala engelska”, avslöjade han en föreställning – att engelska är det enda språket som räknas i Storbritannien.   Denna syn bortser inte bara från Storbritanniens rika sp...

Polska är det näst största slaviska språket i världen. Omkring 50 miljoner människor använder polska aktivt och minst 10 miljoner har passiv färdighet i språket. Därmed är polska det största slaviska språket i Europeiska unionen och dess femte språk ...