(Texten är hämtad från Samer)

Den 6 februari är det Samernas nationaldag. Den firas över hela Sápmi. Det första firandet skedde i samband med inledandet av FN:s internationella urbefolkningsår 1993 i Jokkmokk.

Det var 1992 på Samerådets 15:e Samekonferens i Helsingfors som det beslutades att firandet av samernas gemensamma nationaldag ska ske den 6 februari.

Datumet, den 6 februari, valdes för att hedra minnet av det första samiska landsmötet som hölls i Trondheim den 6 februari 1917. Landsmötet i Trondheim samlade för första gången samer från norr till söder över nationsgränserna för att diskutera och belysa gemensamma frågor. Mötet samlande över hundra personer. Många var kvinnor. Elsa Laula Renberg från Tärnaby var en av initiativtagarna till mötet. Läs mer om Elsa Laula

Den samiska flaggan är gemensam för alla samer. Den godkändes den 15 augusti 1986 av Samerådets 13:e Samekonferens i Åre. Flaggan är formgiven av Astrid Båhl från Skibotn i Troms i Norge. Cirkeln är en symbol för både solen och månen. Solringen är röd och månringen är blå. Flaggans färger, röd, blå, grön och gul kommer från den traditionella samiska dräkten.

Sámi soga lávlla antogs samtidigt som officiell samisk nationalsång. Texten är skriven 1906 av sjösamen Isak Saba (1875-1921) som var född i nordnorska Nesseby. Isak Saba var den första same som valdes in i norska Stortinget. Melodin är komponerad av Arne Sörlie. Texten speglar den tid som den kom till under, en tid som var starkt präglad av nationalromantik.

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)

(Recensionen läggs också ut som pdf-fil på Språkförsvarets webbplats)

Anne Holmen, professor og leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed,

Københavns Universitet

Nätverket Språkförsvaret opstod som en hjemmeside i 2002 og er siden vokset til en forening med det formål at forsvare det svenske sprog, især over for engelsk, og fremme flersprogethed og nabosprogsforståelse i Norden. Foreningen har udgivet flere bøger og nu også en antologi på 148 sider med 18 bidrag om de mulige konsekvenser af, at stadig flere børn og unge i Sverige bliver elever på friskoler, der underviser på engelsk i en stor del af undervisningstiden.

På de frie grundskoler kan man ifølge reglerne vælge at undervise på engelsk op til 50 % af tiden, mens man i gymnasiet kan gå helt op til 90 %. Skoler, der markedsfører sig som internationale og som engelsksprogede, er blevet etableret flere steder i Sverige, og de udgør angiveligt nu en skarp konkurrent til de kommunale skoler. De engelsksprogede skoler er private virksomheder, ofte organiseret i større konsortier, og på grund af et princip om frit skolevalg modtager de anseelig statsstøtte. Alt dette kan man læse om i antologiens 18 bidrag. Mange af disse er essays, der enten ud fra personlige erfaringer udtrykker bekymring over udviklingen på sprogets eller elevernes vegne eller gør rede for den lovgivningsmæssige og økonomiske baggrund for friskolerne. Der argumenteres således i flere bidrag med, at det kan gå ud over elevernes skoleudbytte, når de skal modtage undervisning på et fremmedsprog, men også at det på lang sigt kan gå ud over det svenske sprog, hvis fagudtryk og andet skolesprog overgår fra svensk til engelsk hos store dele af en ungdomsårgang. Desuden udtrykkes den bekymring, at friskolerne vil medføre øget segregering i lokalområderne, idet friskolerne typisk tiltrækker middelklasselever med veluddannede forældre. De kommunale skoler skal til gengæld fungere som skoler for alle elever i et område og vil typisk have flere elever, som ikke kommer fra middelklassehjem, herunder flere elever med anden etnisk baggrund end svensk, og flere elever med læringsmæssige udfordringer. Den bekymring over det såkaldte »språkbytesexperiment«, som friskolerne tillægges, understøttes i et par andre bidrag af mere filosofisk-æstetisk karakter, der gør rede for sprogets almene betydning for mennesker, herunder den store betydning af et sprog, man kender særligt godt, og som binder en sammen med historien og naturen.

Vår anmärkning: Boken kostar 120 kr - frakt 44 kr i enkelt brev eller i särskild förpackning för 62 kr tillkommer. Boken kan beställas mot faktura från sprakforsvaret@yahoo.se men finns också hos nätbokhandlarna.

Som supplement til de mere personlige essays er der også tre bidrag fra forskere, der præsenterer en række undersøgelser af, hvad sprogvalg og sprogkundskaber betyder for elever og studerendes læringsudbytte, herunder hvad sprogvalget betyder for læringsmiljøet og elevernes mulighed for at deltage aktivt. Et af disse er en redigeret og forkortet oversættelse af den danske forskningsartikel Sker der noget med læringsudbyttet, når undervisningssproget skiftes? (2016) af Camilla Falk Rønne Nissen og Lars Ulriksen, der har analyseret

følgerne af undervisning på engelsk på videregående uddannelser i Norden. De konkluderer, at

For de nordiske lande betyder

internationaliseringen

et skift fra nationalsprog til

engelsk.

 (…) diskussionen om brug af engelsk

som undervisningssprog på videregående

uddannelser kræver en langt

mere nuanceret forståelse end engelsksproglige

kompetencer. Sprog

er knyttet til kultur og identitet og

er forbundet med forståelse på fl ere

måder end gennem semantikken (…)

Som underviser kan man holde sig for

øje, at selvom studerende (og undervisere)

skulle mene, at det er uden

betydning at kunne tale et fremmedsprog,

så gør det en forskel for nuancerne

og følelsen af sikkerhed.

Andre forhold end i Danmark

Fra et dansk perspektiv er der flere bemærkelsesværdige aspekter i antologien. For det første slår det en, at den svenske friskolelov er væsentligt anderledes end den danske. I Danmark har vi således privatskoler, som ikke modtager offentlig støtte, og som bortset fra faget dansk kan undervise på engelsk, tysk eller fransk, men vi har også frie grundskoler, der modtager offentlig støtte. Disse skal imidlertid undervise på dansk, bortset fra i sprogfagene, og der føres tilsyn med dette. Fælles for de to lande er, at det fri skolevalg og støtte til frie grundskoler betragtes som et gode for familierne, men har medført social segregering i nogle byområder. For det andet er det tydeligt, at såvel repræsentanterne for Språkförsvaret som de øvrige svenske bidragydere alle taler ud fra en grundlæggende pluralistisk diskurs, der betyder, at såvel de fem offi cielle minoritetssprog som de store indvandrersprog omtales som legitime i både skole og hverdag, og at Sverige betragtes som et flersproget samfund (med svensk som hovedsproget). Forsvaret for svensk går med andre ord ikke ud på at undgå flersprogethed, men først og fremmest på at sikre, at svensk fortsat udvikles som skole- og fagsprog. Forsvaret går heller ikke ud på at undgå engelsk eller andre fremmedsprog, men derimod at disse får den rigtige plads i uddannelsessystemet. At forsvaret for nationalsproget således kan kombineres med en grundpluralisme genfi ndes sjældent i den danske sprogdebat.

De 18 bidrag er meget forskellige i genre og længde, men tilsammen giver de et glimrende indblik ikke kun i et aktuelt problem i den svenske skole, men også i en problemstilling, vi stadig oftere vil stå overfor i den ikke-anglofone del af verden. Vi skal sikre gode engelskkundskaber, uden at dette sker på bekostning af andre sprog og især vores hovedsprog. Og vi skal ikke være naive og tro, at et sprogskifte er omkostningsfrit. Hvis vi ønsker at eksperimentere med engelsksproget undervisning, skal vi sikre en understøttelse af dette blandt såvel lærere som elever.

(Recensionen har publicerats tidigare i Sprog & Samfund nr 4/2020, medlemsblad för Språkförsvarets syskonorganisation i Danmark, Modersmål-Selskabet)

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)