(Texten är hämtad från Modersmålskredsens blogg)

At den overdrevne vægt på engelsk indskrænker danskernes synskreds, kan der næppe være tvivl om.

Post.doc., ph.d Lisbeth Verstraete-Hansen fra Handelshøjskolen i København har forsket i større danske virksomheders behov for sprog og har udgivet rapporten Hvad skal vi med sprog? for Dansk Industri.

Det viser sig at 42 % af de store danske virksomheder mener samhandelspartnernes sprogkundskaber udgør et problem, hvorimod kun 24 % synes at problemet ligger hos dem selv.

Samtidig fremgår det af undersøgelsen at 60 % af virksomhederne overvejende har forbindelse til deres udenlandske kunder på engelsk ligegyldigt hvor de kommer fra. Kan eksempelvis en fransk leverandør ikke tilstrækkelig engelsk, så er det ham der har et problem, tænker danskerne, ikke os, for her i landet er vi jo alle sammen så vældig flinke til engelsk.

Ifølge Lisbeth Verstraete-Hansen kan man dog ikke forudsætte at man altid vil kunne tale engelsk med en franskmand, tyrker eller kineser. Som hun udtaler til Ingeniøren:

For mig er det en chokerende holdning at rejse ud med. Måske tager de for givet at engelsk fungerer overalt her i globaliseringen fordi det er det internationale forretningssprog. Man kan nok også godt komme et stykke med engelsk, men når det bliver vigtigt, når der er brug for flere nuancer, faglige termer og mere overtalelse, så risikerer det at gå galt.

Undersøgelsen viser at kendskab til landets sprog rangerer lavest på en liste over de syv væsentligste færdigheder danske virksomheder mener man bør have for at kunne samarbejde med udlændinge.

(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)