Alla inlägg den 26 juni 2013
Igår intervjuades Ulla Hamilton, trafikborgarråd i Stockholm, om "mikrostadsfestivalen Open Streets" i Metro (se sid. 4 i PDF-versionen).
Det tycks som om Stockholms stad har dammat av arrangemanget "Open Streets Stockholm" från 2012. Detta har redan sågats en gång av Språkförsvaret och närstående, se bland annat:
Björn I. Ohlson: Nu igen: ”Open Streets Stockholm” – 12/4 2012
Markus Berensson svarar Björn I. Ohlson om ”Open Streets Stockholm” – 13/4 2012
Ge ”Open Streets Stockholm” ett svenskt namn! – pressmeddelande från Språkförsvaret 18/4 2012
Sven Halldin: Tack för initiativet ”Open Streets Stockholm!” – 19/4 2012
Per-Åke Lindblom: Varför används engelska vid namngivning av varumärken, slagord och projekt? – 19/4 2012
Den enda skillnaden är att det då gällde Kungsgatan och att det nu gäller delar av Skånegatan och Götgatan på Södermalm.
Ulla Hamilton har e-postadressen ulla.hamilton@stockholm.se - skriv till henne och skriv gärna också insändare till Metro!
Observatör
(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)
(Anmälan var ursprungligen avsedd för "Sprog & Samfund" nr 2/2013, men läggs i stället ut här)
SÅLD PÅ ENGELSKA
OM SPRÅKVAL I REKLAM OCH MARNADSFÖRING
Udgivet af Språkförsvaret
Språkförsvaret, vores svenske søsterorganisation, som tidligere har stået for bogen
”Svensk, et språk att äge, älska och ärva”, har nu udgivet en ny bog, som beskæftiger sig med anvendelsen af det engelske sprog indenfor reklameverdenen.Tre redaktører (forfatterne ) står bag denne bog.
De kommer godt og grundigt gennem en lang række områder indenfor reklamens verden og giver undervejs gennem en lang række eksempler en vurdering af det engelske sprogs indtrængen og betydning indenfor dette område. Som dansker kan man nikke genkendende til de fleste af disse. Da eksemplerne er så utallige indenfor de forskellige områder, man belyser, vil det være helt uoverkommelig i en anmeldelse at opremse disse. Naturligvis gives der forklaringer på brugen af visse engelske ord, men man må give forfatterne ret i, at anvendelsen af de fleste er fuldstændigt overflødige. ”Anglificeringen har nått löjets gräns ”, siges der. I Stockholm har man et Swedish Music Hall of Fame - et koncerthus for svensk populærmusik. Östergötland skal nu hedde East Sweden. Og man kan blive ved med eksempler.
Det er især indenfor visse brancher, at de engelske ord tages i anvendelse. Personlig hygiejne, kosmetikprodukter, elektronik, morgenmad, slik, mundgodt (snacks?) m.v. Eksemplerne findes i tusindvis. Vi kender alle ord som Sale i stedet for udsalg, lagersalg eller fabrikssalg er blevet til Outlet. Begrundelse for at anvende engelske betegnelser er, at så er man international, eller man kan holde omkostningerne nede ved at bruge det samme budskab (engelsk) overalt. Også i stillingsannoncerne har de engelske betegnelser sneget sig ind. Det er åbenbart finere at arbejde i afdelingen for Human resources end i personaleafdelingen, og Key Account Manager eller Sales Representative er bedre end betegnelsen sælger.
Spørger man forbrugerne, hvorvidt det engelske sprog har nogen betydning for deres valg af produkter, svarer langt de fleste, at det ingen betydning har. Et flertal foretrækker det nationale sprog. I Tyskland betegnes sammenblandingen af engelsk og tysk som Denglish. Lige efter genforeningen af de to tyske stater var man helt vild med engelske ord i markedsføringen, men i de seneste år er man i højere grad vendt tilbage til tysk. Hos McDonalds blev Im loving it til Ich liebe es, og hos King blev Have your way it til Geschmack der King.
Der er ingen tvivl om, at reklamebranchen er stærkt medvirkende til udbredelsen af engelsk, især indenfor reklame samt navne på produkter. Man synes åbenbart, det er smart. Forbrugerundersøgelser viser imidlertid, at effekten heraf er langt mindre end formodet, og at forbrugerne i stor udstrækning foretrækker deres nationale sprog.
Tankevækkende er det, at IKEA, som nok må betegnes som noget af det mest succesfulde verdensomspændende foretagende, udelukkende arbejder på det nationale sprog i de lande, hvor de befinder sig. Thi det er det sprog, som deres kunder taler. Ingen smarte engelske ord, undtagen naturligvis i engelsktalende lande. Et godt eksempel til efterfølgelse.
Selvom bogen er på svensk er den letlæst og der er megen inspiration og argumentation at hente når det drejer sig om at værne om det danske sprog, vort modersmål. Absolut anbefalelsesværdig.
Frans Jacobsen, medlem af bestyrelsen for Modersmål-Selskabet
(Denna nätdagbok är knuten till nätverket Språkförsvaret)
Må | Ti | On | To | Fr | Lö | Sö | |||
1 | 2 |
||||||||
3 | 4 | 5 | 6 |
7 | 8 | 9 |
|||
10 |
11 |
12 | 13 | 14 |
15 |
16 |
|||
17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | |||
24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | |||
|
Irriteras du av ett onödigt engelskt lånord och kan föreslå ett ersättningsord? Skicka det i så fall till ersattningsordet@sprakforsvaret.se. Om granskningsgruppen tycker att det är ett bra ord, belönas du med "Svenskan - ett språk att äga, älska och ärva" och ordet förtecknas också i avdelningen "Säg hellre!"